Sti: fagområder > Akustik & lydrådgivning > Referencer

Referencer

Brochurer

Siemens

midtconsult har udført akustiske beregninger på udbygningen af kantinen hos Siemens Windpower i Brande.

 

 

Målet var at beregne efterklangstiden og fremstille en auralisering. Dermed var det muligt med egne øre at høre, hvorledes lyd ville opleves i den nye kantine, inden opførelsen.

 

Der blev også undersøgt, om der aktuelt forekom generende ekkoer og lydkortlægning, som viser, hvorledes efterklangstiden er fordelt i lokalet.

 

Akustike simuleringer af Siemens nye kantine i Brande. Der er udført beregninger på efterklangstid og taleforstålighed, og der er desuden lavet auralisering, hvilket har gjort det muligt at vælge de rigtige lofter og vægbeklædninger i projekteringsfasen.

Herover ses billeder fra beregninger og resultater. Ud fra arbejdstegninger blev der fremstillet en 3D digital model, som blev indført i Odeon. Derefter undersøgtes efterklangstiden og forekomsten ekkoer. Programmet gav mulighed for at "prøvelytte" til forholdene inden opførelsen.

Herunder kan du selv prøve at lytte til lyden i kantinen. Den første lyd er uden efterklangstid - optaget i et lyddødt rum. Den anden lyd er programmets forudsigelse af hvordan lyd vil opleves i kantinen med en efterklangstid på omkring 1,2 sekunder. Og den tredje lyd er en gengivelse af hvordan programmet forudsiger det vil lyde hvis der ikke er akustisk regulering - en efterklangstid på op mod 4 sekunder. 

 







Det bør bemærkes, at der for den anden og tredje optagelse, som begge knytter sig til programmet, er tale om ens rumgeometri, kilde- og mikrofonpositioner, lydfil og kildestyrke. Den lange efterklangstid i tredje optagelse bevirker, at lydtrykket er ca. 6dB højere end i anden optagelse.

 

En god akustisk regulering af efterklangstiden har stor betydning for både støjniveauet, lydoplevelsen og mulighederne for tale og samtale i et lokale.


Grundfilen uden ekko er anvendt med tilladelse fra Odeon.







Tilbage til: Akustik og lydrådgivning

Kontor

Mikado House er et moderne kontorbyggeri i Universitetskvarteret i Ørestaden, nabo til IT Universitetet. Bygningen indeholder en række møde- og kontorfaciliteter med høje krav til funktionalitet.

 

midtconsult har foretaget akustiske beregninger og simuleringer på bl.a. efterklangstid og taleforståelighed for et udvalg af bygningens mindre møderum og kontorer. Beregningerne er bl.a. udført med beregningsprogrammet Odeon.

Herunder er 2 lydfiler. Den første er optaget i et lyddødt rum, d.v.s. uden efterklangstid, mens den anden lydfil er programmets forudsigelse af, hvorledes den samme lyd ville høres i lokalet når det er bygget.

 

midtconsult har udført auralisering samt beregninger på taleforståelighed, efterklangstid, refleksionsforhold og luftlydsisolation på lokalerne.

 








Akustik. Beregninger på efterklangstid og taleforstålighed i bl.a. møderum og kontorer i Mikado House. Simuleringerne er brugt til at vælge væg- og loft beklædninger som sikrer optimal taleforstålighed

 

Grundfilen uden ekko er anvendt med tilladelse fra Odeon.


Tilbage til: Akustik og lydrådgivning

Ekstern støj

Støj er et hyppigt problem i forbindelse med moderne byggeri. Øgede krav til indeklima, energioptimering, grønt byggeri og komfort betyder flere ventilations- og køleanlæg. Uden kontrol kan disse anlæg give betydelige støjproblemer til omgivelserne. Byggetilladelser og miljøgodkendelser har altid et kapitel om støj, og det er derfor vigtigt at undersøge og styre støjforholdene i projekteringsfasen. - Inden klager eller kontrolmålinger resulterer i dyre efterregninger.


I forbindelse med opførelsen af kontorhuset Mikado House i Ørestaden har midtconsult udført en orienterende beregning på den eksterne støj fra bygningens ventilationsanlæg som er placeret på taget. Bygningen er vifteformet og kernen er et stort atrium med adskillige rytterlys. På taget findes et stort antal tætsiddende ventilations- og køleaggregater som tilsammen udgør 76 støjkilder. Rundt om disse konstrueres en omsluttende skærm, der både virker visuelt og lydmæssigt skærmende.

Mikado House. Visualisering omfatter både øjne og øre. Støjprojektering er væsentligt, da helhedsindreykket også skabes gennem lyd.

Mikado House som det er projekteret til at se ud. Men hvis helhedsindtrykket skal være i orden, så skal lyden og støjen også projekteres.


Undersøgelsen bestod i beregninger på støj og støjforhold til nabobygningerne, primært kontorhuse men også det nærliggende Tietgens Kollegie. Og undersøgelsen suppleredes endvidere med en støjkortlægning som dokumentation for det generelle omfang af støjen.

Herunder ses en række figurer, som viser programmets virkemåde og resultater i form af et støjkort.

 

Akustik. Støjkortlægning med SoundPLAN er anvendt til sikring af minimal gene og overholdese af vejlende grænseværdier for støj til eksternt miljø.

Støjkort som viser støjudbredelsen i 25 meters højde over terrænet, samt valg af beregningspunkter på de omliggende bygninger.

 

 

Forudsætninger for støjkort. For at lave beregninger på støjudbredelsen modelleres området i 3D.

Terræn og bymodel i 3D danner grundlag for støjberegningerne. støj kan både måles og beregnes. I dette tilfælde er der først og fremmest fokus på beregning af støj. Dermed er det muligt, at sikrer overholdelse af kommunens krav til støj i projekteringen.

 

Beregningerne bruges bl.a. til dokumentation for overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

Beregningsprogrammet SoundPLAN viser endvidere hvilke støjkilder, der bidrager mest til det samlede støjniveau, og resultaterne kan have betydning for bl.a. drifttid på køleaggregaterne såvel som ventilationsanlæggets maksimalt tilladelige kapacitet om natten. Programmet giver muligheder for at finde den optimale løsning, både i forhold til omkostninger og støjmiljø.

SoundPLAN beregner støjniveauet ud fra gældende standarder og viste i dette tilfælde mulighed for at undersøge støjen og vurdere effekten af både lyddæmpere, afskærmning, driftid, placering og meget mere. Alle undersøgelser udførtes i projekteringsfasen og dermed inden ventilationsanlæggene blev leveret.


Tilbage til: Akustik og lydrådgivning

Kontakt

Martin Leerbæk Pedersen
Civilingeniør, akustiker 
Mobil 2963 6532

Dir.: 9628 1237
ml@midtconsult.dk

 

Per Sørensen
Afdelingsleder
Mobil 4038 6332
Dir.: 9628 1212
ps@midtconsult.dk

Torben H. Therkildsen

Bygningskonstruktør BTH

Mobil 6155 1724

Dir.: 9628 1208

tht@midtconsult.dk

 

Yderligere information

Akustik Rådgivning:

pdf-ikon.jpg Hent katalog

Referenceblad:

pdf-ikon.jpg Hent referenceblad

Nyheder

Multihus i Rødvig
Midtconsult har, sammen med Jorton, Pluskontoret, Bayarch og Møller og Grønborg, har vundet konkurrencen til Multihuset i Rødvig.
Kibæk Skole
midtconsult a/s har i samarbejde med Arkitec A/S vundet opgaven på totalrådgivningen vedr. ombygning af Kibæk Skole for Herning Kommune.
midtconsult a/s . Viborgvej 1 . 7400 Herning . Viby Ringvej 5, 2th . 8260 Viby J . Tel. +45 9722 1133 . Fax +45 9722 1905