|
Talrige undersøgelser viser en sammenhæng mellem indeklimaet i skolerne og elevernes indlæringsevne. I 2006 foretog Danmarks Tekniske Universitet en undersøgelse på Rungsted Skole, hvor man efterviste en 15 %’s forbedring i indlæringsevne. I 2009 gentog Danmarks Radio sammen med DTU forsøget på Faaborg Sundskole og kunne dokumentere en 20 %’s forbedring. Det er indlysende, at det er et område med store samfundsmæssige perspektiver. midtconsult har stor erfaring i, at skabe de mest optimale ventilationsløsninger til skoler og institutioner. Dette gælder ved såvel nybyggeri som i forbindelse med renovering af eksisterende byggerier.
Det gældende bygningsreglement stiller minimumskrav for luftskiftet i skoler og daginstitutioner. I nogle tilfælde er dette dog ikke tilstrækkeligt. F.eks. i bygninger med store vinduesfacader, hvor der typisk er behov for højere luftskifte for at undgå, at der bliver for varmt i lokalerne. I sådanne tilfælde vil midtconsult typisk foretage en indeklimasimulering for at opnå det mest præcise beslutningsgrundlag. I moderne skoler med varieret brug vil det ofte være hensigtsmæssigt, at udføre et ventilationsanlæg med variabelt luftskifte. Dette gøres ved at lade en sensor i rummet registrerer luftens temperatur eller CO2-indhold og tilpasser luftskiftet herefter. På den måde kan energiforbruget og dermed miljøbelastningen minimeres.
Vi har i Danmark en stor udfordring i at få indeklimaet i vores eksisterende skoler og daginstitutioner bragt op på en acceptabel standard. Mange skoler har ingen eller kun meget ringe ventilation. Der er også muligt at opnå store energibesparelser ved at udskifte udtjente udsugningssystemer med moderne ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ofte er det dog en kompliceret affære at eftermontere et ventilationsanlæg i en eksisterende bygning. Ventilationskanaler fylder, og ofte er der behov for at gennemføre bygningsmæssige ændringer for at skabe plads til de nye systemer. Derfor er det godt at have en erfaren og kompetent rådgiver ved sin side, når indeklimaet skal forbedres i eksisterende byggerier. midtconsult tilbyder rådgivning i alle byggeriets faser.
|