Sti: fagområder > Akustik & lydrådgivning > Vejstøj – Støj fra biler og lastbiler

Vejstøj – Støj fra biler og lastbiler

Vejstøj generer i dag 8% af den danske befolkning, og det er en hyppig årsag til klager både til kommuner og i forbindelse med nybyggeri.

Der er foretaget undersøgelser af den økonomiske påvirkning, som viser, at et gennemsnitshus i Danmark taber 1,6% af værdien pr. dB niveauet er over den vejledende støjgrænse for vejstøj på Lden=58dB.
Det kan således betyde meget for et hus økonomi, såvel som salgbarhed, at der er taget højde for støjforhold fra vej og øvrig trafik.

Ud over den økonomiske problematik, så er vejstøj direkte sundhedsskadeligt. Omfattende studier har vist, at de helbredsmæssige konsekvenser for langtidseksponering af vejstøj over grænseværdierne kan få direkte konsekvens for forventet livslængde, og op mod 200 danskere har hvert år vejstøj som dødsårsag. Vejstøj kan endvidere forværre generelle stress problemer.

Midtconsults ydelser omfatter både beregning af vejstøj i punkter, og egentlige støjkortlægninger. Vi foretager støjberegningerne efter såvel den nyeste vejledning fra miljøstyrelsen: nr. 4, 2007: ”Støj fra veje”, som efter ældre vejledninger. Det er lokalplanen, som er afgørende for hvilken beregningsmetode der anvendes til vejstøjsberegninger.
 
Desuden tilbydes blandt andet følgende ydelser indenfor vejstøjsområdet: 

 

• Beregning af den nødvendige dæmpning af facader og vinduerne under hensyntagen til vejstøjens karakter.
• Beregning af vejstøjniveauet på facaden. 
• Måling af  facadens luftlydreduktion, dvs. evne til at dæmpe vejstøjen.
• Fastlægger det indvendige vejstøjniveau i såvel kontor som boligrum.
• Midtconsult projekterer i forhold til bygningsreglementet og miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj.
• Der kan foretages projektering af afhjælpende foranstaltninger som f.eks. støjværn og støjvold.

 

vejstøj

Støjkort i forbindelse med tilbygning. Vejstøj kan være vanskelig at håndtere. Høje støjniveauer over 70dB og en relativt stor andel af glas i facaden kan være en udfordring. En korrekt projektering af vejstøjen er væsentlig for at boligrum ikke bliver ubrugelige.

 

Opgørelser har vist, at langt de fleste mennesker, som er generet af bilstøj bor langs større veje og indfaldsveje, især i de største byer i landet. Det er vigtigt at have fokus på vejstøj meget tidligt, både i forbindelse med hus/ejendomskøb såvel som i forbindelse med byggeri. Både bygningens placering på matriklen, udenomsarealer, facader, vinduer og indretning har betydning for vejstøjsproblematikken, og en tidlig redegørelse kan være et godt grundlag for at optimerer økonomi og undgå uforudsete udgifter.

 

Se også:

Togstøj

Trafikstøj – støjberegninger og støjkort med SoundPLAN

 

 

Tilbage til: Støjmåling

 

 

Vi tilbyder følgende ydelser:

Midtconsult . Viborgvej 1 . 7400 Herning . Viby Ringvej 5, 2th . 8260 Viby J . Holbækvej 109, 4400 Kalundborg . Tel. 9722 1133 . Fax 9722 1905