Malene Riis Pedersen

“Det er spændende at være med til de helt store prestigebyggerier”

Gennem de 13 år, hvor jeg har været ansat hos Midtconsult i Herning, har jeg prøvet lidt af hvert. Det er i hvert fald ikke her, man er bange for at gå nye veje! Det er endda sket nogle gange, at ledelsen har sat mig i gang med opgaver, som jeg ikke selv vidste på forhånd, at jeg kunne magte…. Netop den fornemmelse, at man nåede længere end forventet, er jo fantastisk!

Der har været rige muligheder for at være i udvikling rent fagligt takket være arbejdskulturen, den gode kammeratlige ånd på arbejdspladsen og lysten til at tænke ud af boxen. Det har jeg mærket f.eks. som assisterende projektleder på Copenhagen Tower eller som nu ved projekteringen af arbejdsmiljøet på Viborg Akutcenter.

Vores hjemby Herning er jo kendt for sin dynamik og sit drive. Det samme gælder for Midtconsult, hvor den store spredning mellem aldersgrupper – mellem erfarne ingeniører og mange nyansatte kolleger – giver nye vinkler på opgaver og frisk inspiration.

Selvom vi tilsammen er mere end 100 kolleger, spredt over to byer, og rummer mange forskellige kompetenceområder og aldersgrupper føles Midtconsult som én stor organisation.

Sagt helt jordnært, så har vi det godt sammen på kryds og tværs.


Malene Riis Pedersen
Seniorprojektleder / Bygningskonstruktør BTH

 

 

 

Følg os på LinkedIn