Emil Lind Kristensen

“Det var en behagelig overraskelse at starte i praktik hos Midtconsult ...”

 

Jeg har generelt altid været interesseret i arkitektur, og 3D modellering er noget, jeg har gjort rigtig meget i. Derfor valgte jeg bygningsdesigningeniør uddannelsen på Aarhus Universitet, hvor jeg i gennem et jobarrangement på skolen fik lejlighed til at snakke med et par medarbejdere fra Midtconsult. Det var en rigtig positiv oplevelse, og derfor var Midtconsult nummer ét for mig.

”Det var en behagelig overraskelse at starte i praktik hos Midtconsult”

Man er selvfølgelig altid nervøs, når man kommer ind nye steder, men jeg synes, at jeg blev taget rigtig godt imod allerede fra dag ét. Afdelingslederen René tog mig under sin vinge, og viste mig rundt i hele virksomheden, hvor jeg fik lov til at hilse på alle de nye kollegaer i de forskellige afdelinger, og fik lidt at vide om de forskellige fagområder samt kompetencer.

Mine primære arbejdsopgaver i VVS-afdelingen har indtil videre hovedsageligt omhandlet et dispositionsforsalg til et større lejligheds- og erhvervsbyggeri i det indre Aarhus. Det er tidligt i projekteringsfasen, og det har mine arbejdsopgaver også båret præg af, i det jeg har brugt det meste af tiden på skitsering af de forskellige føringsveje samt diverse overslagsberegninger.

”God balance mellem afslappet stemning og professionalisme på kontoret”

I Midtconsult er der fleksibilitet og god stemning i arbejdstiden. Selvfølgelig bruger man meget af tiden bag en computer, er meget detaljeorienteret og professionel, men selvom det er en travl hverdag, kan man sagtens tage et afbræk med et spil bordfodbold, eller en god snak med en kollega over et stykke kage. Det er oftest med til at gøre en ellers sur mandag til en rigtig god mandag her i Midtconsult.

Jeg oplever generelt en større grad af mening med arbejdet her, i forhold til de opgaver og projekter jeg løser på studiet. Når jeg arbejder på et reelt projekt, hvor jeg ved, at det arbejde jeg udfører, gør en forskel og betyder noget for andre mennesker, gør det bare at arbejdet, bliver så meget mere relevant og spændende.

”Jeg synes det er fedt, at være en del af et stort puslespil, som kun kan færdiggøres med de rette kompetencer”

En ting er at være studerende på studiet, men når man kommer ud i den virkelige verden, så finder man ud af, hvordan man skal begå sig som ingeniør. Man finder ud af, hvem der ligger inde med informationerne, eller hvor man kan opsøge dem for at få løst den forestående problemstilling. Derudover er den sparring der finder sted mellem afdelingerne og de forskellige fagområder super lærerig. Du er bare en lille brik i et stort puslespil, men jeg synes det er fedt, at være en del af et stort puslespil, som kun kan færdiggøres med de rette kompetencer.

Jeg kan sagtens forestille mig at arbejde i Midtconsult i fremtiden. Nu er jeg primært ansat i VVS-afdelingen, men jeg håber selvfølgelig også på at få lov til at stifte bekendtskab med nogle af de andre fagområder i Midtconsult. Selvom jeg ikke vil ligge mig fast på en bestemt position i virksomheden, kunne jeg helt bestemt se mig selv arbejde hos Midtconsult i fremtiden. Jeg synes, det er en fed virksomhed med en rigtig god stemning og nogle rigtig gode mennesker.
 


Emil Lind Kristensen
Ingeniørpraktikant

 

 

 

Følg os på LinkedIn