Gunnar og Michael

“Gunnar og Michael oplever, at når der er en efterspørgsel på den ydelse man har specialiseret sig i, så får man frie tøjler til at arbejde videre med det ...”

 

 

Gunnar og Michael har begge specialiseret sig inden for commissioning - en ydelse, der stadig ikke er særligt udbredt i byggebranchen. Hos Midtconsult har vi allerede en række specialister på området, og det er ikke noget tilfælde. Når to medarbejdere som Gunnar og Michael oplever, at der er en efterspørgsel på den ydelse, de har specialiseret sig i, så får de hos Midtconsult frie tøjler til at arbejde videre med det. Det betyder, at vi i dag er en af de førende udbydere af rådgivning inden for commissioning. I øjeblikket arbejder Gunnar og Michael eksempelvis med commissioning på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) - Danmarks største hospitalsbyggeri.

Gunnar og Michael oplever især, at deres håndværksmæssige baggrund har stor betydning for deres arbejde. De har en viden om både teori og praksis, der har stor værdi, når de arbejder med tilsyn og indregulering af nye bygninger. Det er denne kombination af viden, som de nu mærker, at der er stor efterspørgsel på. Commissioning sikrer nemlig, at bygningerne fungerer optimalt fra den dag, de skal sættes i drift. På DNU-projektet sørger Gunnar og Michael for, at hospitalets tekniske afdeling kan servicere de nye bygninger, og at forsyningssikkerheden er, som den skal være, når bygningen tages i brug. Det er særligt vigtigt på et hospital, hvor der ikke er plads til fejl, når først patienterne er der.

Både Gunnar og Michael er del af en ERFA-gruppe for commissioning, der består af ingeniører, bygherrer og entreprenører. Gruppen arbejder på at strukturere arbejdet med commissioning, så der bliver skabt et stabilt grundlag for, hvad det indebærer, og hvad der kræves, når man udfører commissioning. Arbejdet i ERFA-gruppen bekræfter kun Gunnar og Michaels opfattelse af, at det er en ydelse, som vinder frem som en vigtig del af byggeprojektet. Deres mål er at tilegne sig endnu flere erfaringer på området og dermed sørge for, at Midtconsult bliver de dygtigste på markedet inden for commissioning.

Går du med ambitioner om at arbejde med commissioning eller at være blandt de dygtigste specialister indenfor et givent område? Så er det måske hos os, du skal udleve dine ambitioner. Se under ledige stillinger om vi har jobbet til dig – og hvis ikke, er du altid velkommen til at oprette dig i vores CV-database.

 
Gunnar Hrafn Jonsson
El-ingeniør

Michael Andreasen
VVS-ingeniør

 

 

 

Følg os på LinkedIn