Bliv elev hos Midtconsult

Med en elevuddannelse hos Midtconsult får du en alsidig uddannelse, med rig mulighed for at få koblet teori med praksis. Du får samtidig muligheden for at få et varieret indtryk af, hvad det vil sige at arbejde i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Hos Midtconsult oplever vi stor gensidig værdi af samarbejdet, og en del af vores elever er efter afsluttet uddannelse blevet fastansat hos os.

Opgaver der gør dig dygtigere, og giver dig praktisk joberfaring

Hvad enten du er teknisk designer elev, økonomielev eller administrationselev, ligger vi stor vægt på, at du får varierende, selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver med et indhold, der er relevant for din uddannelse. Det er med andre ord helt afgørende for os, at du får opgaver der gør dig dygtigere, og giver dig praktisk joberfaring inden for dine arbejdsområder.

Midtconsult er på udkig efter

Overordnet set er Midtconsult på udkig efter dig der er selvstændig, energisk, og udviser initiativ til at lære noget nyt. Det er derudover et stort plus, hvis du har praktisk erfaring fra fritidsjob eller skoleprojekter relevante for din elevuddannelse. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at du har et godt humør med "gå på mod" samtidig med, at du udviser disciplin, og tager medansvar for de opgaver du er med til at løse.

Midtconsult tilbyder

 Vi tilbyder en alsidig elevuddannelse samt en praktikperiode med fagligt såvel som personligt udfordrende arbejdsopgaver. Som elev får du mulighed for sparring med et bredt team af fagligt stærke og imødekommende kollegaer, og samtidig indflydelse og medejerskab på opgaver og projekter. Derudover får du en individuelt udarbejdet uddannelsesplan, og bliver en kompetent del af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi ønsker med andre ord, at du får den bedst mulige elevuddannelse hos os.

Ønsker du yderligere information vedrørende Teknisk Designer uddannelsen i Midtconsult, kan du se vore digitale folder her: TD - Det gode elevforløb


Følg os på LinkedIn