februar 2017

47 års ansættelse i Midtconsult

Selvom vi i øjeblikket ansætter mange nye medarbejdere, har vi også medarbejdere, som har været i Midtconsult i rigtig mange år. Det er vi utroligt stolte af.

I december gik Leif Pedersen på pension efter 47 års ansættelse i Midtconsult, og for dette modtag han i går Den kongelige Belønningsmedalje.

Den Kongelige Belønningsmedalje tildeles efter 50 års fortjenstfuld uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed.

Gennem Leifs 47 års ansættelse i Midtconsult har han oplevet den udvikling, der har været fra at tegne med tusch og udarbejde skitser på manifold til i dag at udføre tegninger i tegneprogrammer på computeren. Leif har holdt sig ajour med denne udvikling og senest udført tegninger i Revit og 3D.

At have dygtige medarbejdere, som har været ansat siden virksomhedens begyndelse, er et kæmpe kompliment. Vi ser det som et tegn på, at Midtconsult er et godt sted at være. Det er derfor også en vigtig del af vores strategi at have fokus på vores medarbejdere og deres trivsel, så vi også i fremtiden kan fastholde vores dygtige medarbejdere.

Vi ønsker endnu engang Leif tillykke med belønningsmedaljen.