juni 2014

Det går opad på Copenhagen Towers

Byggeriet af North Tower - som er en del af Copenhagen Towers i Ørestad – stiger hastigt i størrelse og er allerede flere etager højt.

Copenhagen Towers d. 23/06/2014

Det er det verdensberømte arkitektfirma Foster + Partners, som står bag det 85 m høje tårnbyggeri. North Tower som er på 22 etager, bliver et stort kontormiljø på hele 24.000 m2. Ved siden af opføres North Wing, som er en 7 etagers kontorbygning på 8.000 m2. Atriumet på 1.400 m2, kommer til at forbinde hele det nye kontorkompleks med det eksisterende Hotel Crowne Plaza og South Wing.

Det er alle de nævnte bygninger, som tilsammen går under betegnelsen Copenhagen Towers.

Byggeriet er det største private erhvervsbyggeri i Danmark, som overholder EU’s Green Building standarder. EU Green Building er et frivilligt program, som Europakommissionen igangsatte i 2005. Der stilles krav om ekstrem energioptimering gennem energibesparelser indenfor opvarmning, belysning, ventilation, nedkøling og kontomateriel. Helt exceptionelt for Copenhagen Towers, så opnås de energibesparende optimeringer via innovative klimainvesteringer såsom solceller, grundvandsbaseret klimasystem, lavenergi lyskilder med intelligent kontrol og vandbesparende foranstaltninger.

Det er også ved hjælp af disse investeringer og initiativer, at bygningen netop har opnået LEED Precertificering på Platin-niveau og som S. Richard Fedrizzi, præsident, administrerende direktør og stiftende formand for U.S. Green Building Council skriver i et brev, så håber han at projektet fungerer som en model for fremtidig høj ydelse i grøn spekulativ udvikling.

Vi er stolte af at kunne bistå med ingeniørydelser, på dette spændende projekt.