juli 2016

Fisketorvs og albani karréerne

Det nye byggeri omkring Fisketorvet og Albani Torv kommer til at bestå af tre bygninger: Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset.

Bygherre: AP Ejendomme A/S
Arkitekt: Arkitema K/S
Ingeniør: Midtconsult P/S
Totalentreprenør: Arsleff A/S

Der bygges mellem tre og syv etagers højde med primært boliger, detailhandel og erhverv i form af caféer, restauranter mv.

Bebyggelsernes udformning og farvenuancer tager højde for de omkringliggende bygningers udseende. Karréernes facader i forskellige nuancer af teglsten skaber sammen med fremhævede lyspartier omkring vinduer og karnapper et levende udtryk.

Stueetagen er transparent og udadvendt og består af butikker og torvehaller. Stueetagens imødekommende udtryk skaber en god sammenhæng med byrummene omkring karréerne. De transparente facader brydes af trappeopgange til boligerne, som er placeret på de overliggende etager.

De nye karréer består primært at boliger, som varierer i størrelser, så de imødekommer forskellige behov. Alle boliger har adgang til enten altan eller gårdrum. I Albani Karréen er gårdrummet placeret i 2. sals højde og giver ovenlys ned til torvehallerne.

På toppen af karréerne finder man bygningers fælleshuse, som støder op til tagterrasserne og giver en række muligheder for fælles aktiviteter.

Torvehaller
Torvehallerne består af en række individuelle stadeholdere, der hver især lejer deres stande. Torvehallerne skal bidrage til byens liv og skærpe attraktionsværdien for borgere og besøgende.

 

www.fragadetilby.dk/topmenu/vinderprojektet/bygninger%20og%20byrum/sydlige-karreer