Copenhagen Towers (Etape 2)

Fakta:

Bygherre:
Solstra Capital Partners A/S
Bygherrerådgiver:
Rambøll
Arkitekt:
Dissing & Weitling
Foster & Partners
Areal:
28.000 m² + kælder
Årstal:
2013 – 2015
MC's ydelser:
Fuld ingeniør-
projektering samt brandrådgivning og energi-
rådgivning.

Lavenergi, EU-Greenbulding og CO2 neutralitet - færdiggøres nu med opførelsen af etape 2

Etape 1 blev opført i 2007/10 og omfatter det 4-stjernede hotel Crown Plaza incl. tilhørende konferencecenter, samt en 9 etagers kontorbygning, hvor Dansk Industri flyttede ind i 2010.

Projektet blev for alvor taget i brug i forbindelse med FN-klimakonferencen COP15 i 2009 og blev senest kendt som ”Tårnet i Ørestaden” i forbindelse med regeringsforhandlingerne i 2011.
Projektet har vundet talrige miljø- og energipriser og fremstår som et eksempel på hvorledes ”grønne” tanker og teknologi kan forenes.

Med opførelsen af etape 2 færdiggøres projektet nu.

Etape 2 indeholder et tårn mere – det såkaldte Foster–Tårn – en 22 etagers høj kontorbygning samt en 7 etagers bygning, benævnt ”North-Wing”. Desuden opføres et centralt atrium som forbinder bygningerne incl. hotellet fra etape 1.

De ”grønne” tanker fra etape 1 fortsættes og gives en tand mere i etape 2, idet energibehovet reduceres yderligere. Det eksisterende grundvandskøleanlæg udbygges og byggeriet bæredygtighedscertificeres efter Leed.

Ved bæredygtighedscertificering er der opnået platin, som er højest opnåelig karakter i dette amerikanske certificeringssystem.