Havneholmen Tower

Fakta:

Bygherre:
Skanska Øresund
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A.S
Arkitekt:
Wingårdh Arkitektkontor AB
Areal:
24.200 m²
Årstal:
2008 – 2009
MC's ydelser:
Projektering af alle ingeniør discipliner samt arkitekt detail-
projektering.

På en delvis kunstig skabt halvø, der ligger umiddelbart bag indkøbscentret Fisketorvet i Københavns havn, er opført Havneholmen Tower, et byggeri som bidrager til, at hovedstaden endelig er ved at få etableret en egentlig skyline.

Tårnet, der er bygget som et kontorhus med plads til én eller flere brugere i lejemål fra 600 m² til 18.000 m², rejser sig ikke mindre end 11 etager over vandspejlet.
Dertil kommer en sindrigt udstyret parkerings-kælder i 3 etager.

Byggeriet er EU-certificeret som EU Green Building.

Havneholmen Tower er bygget i en arkitektur, der understreger slægtskabet med de omkringliggende byggerier. I lokalplanen hedder det bl.a. generelt for området, at ”bebyggelsernes højder ikke må oversti-ge afstanden til modsatte vejlinje”. Derfor ser man her, ligesom mange andre stede i Ørestaden, disse skråt afskårne beboelses- og kontorbyggerier. Den skrå linje er bevaret i tårnhuset, men højden er der dispenseret for i byggetilladelsen.

Huset består af to kontortårne i forskellig størrelse, der er bundet sammen af et transparent trappe- og elevatorhus. Oprindeligt var der kun tiltænkt 2 elevatorer til huset, men da bygherren undervejs vurdere-de, at det var for lidt, anvendte man resolut den dybt funderede kranplatform til at etablere yderligere to elevatorer på nordvestsiden af trappehuset. Hovedtrappen hænger ned fra trappehusets skrøbelige glasloft i et dristigt arrangement. Trappen er beklædt med hårdttræ, så den kan holde til sliddet fra de mange an-satte og kunder, der af helbredshensyn fravælger at benytte de smukke glas-elevatorer. Under trappens håndliste af rustfrit stål er indlagt et lysbånd af LED-lys, lidt ligesom i forlygterne på en Audi.

På grund af bygningens højde er der projekteret med overtryksventilerede trapperum. Kravene til bygningens fleksible indretningsmuligheder har gjort bygningen til en statisk udfordring. For at stabilisere bygningen er der projekteret med efterspænding af vægelementer for fuld udnyttelse af de få stabiliserende vægge.

De to kontortårne er beklædt med glas, der er påtrykt silketrykmønstre i sort-hvid. Der er kun brugt 7 forskellige typer facadeplader, men ved at vende dem er der opnået en stor variation.

Havneholmen Tower blev tegnet som et almindeligt kontorhus, men under byggeriet besluttede bygher-ren Skanska Øresund, at kontorhuset skulle have certifikatet EU Green Building. En certificering, der i praksis betyder, at energiforbruget skal ligger mindst 25 % under det, som det pågældende lands lovgiv-ning kræver.
På toppen af bygningen står et stort såkaldt frikøleanlæg. Pladsen er kneben i teknikgården og det skyldes netop at frikøleanlægget ikke var med på tegningerne, da bygningen blev projekteret. Bygningen har dog bevaret det udseende, som arkitekterne har planlagt, men en række ændringer af materialer og installatio-ner har gjort byggeriet langt mere energirigtigt.

Reducering af glaspartierne samt isætning af trelagsglas i facaden mod nord og solcellepaneler, der dæk-ker det meste af tårnets tag, er to andre tiltag som blev gjort for at nedsætte energiforbruget.