Mikado House

Fakta:

Bygherre:
Mikado House A/S
Entreprenør:
Myhlenberg
Arkitekt:
Arkitema
Areal:
20.000 m²
Årstal:
2008-2010
MC's ydelser:
Totalrådgivning på konstruktions-, el- vvs-, og anlægsprojekt samt diverse lydberegninger.

Et firmadomicil skal åbne sig mod omverdenen, opfordre til netværk og stimulere hverdagens aktiviteter. Det er idéen i Mikado House, et seks etagers levende hus til flere virksomheder samlet omkring et rummeligt fælles atrium.

Mikado House er placeret på tværs af en forbindelsesvej til naboen. Lokalplanen betingede, at vejen skulle forblive åben, det har man vendt til en styrke og en ekstra dimension i Mikado House. Atriet er placeret over forbindelsesvejen i en etagehøjde, så trafikken kan passere under atriet i en tunnel, som samtidig skaber supplerende P-pladser under atriet og giver adgang til P-kælderen. Øst for tunnellen findes en tra-ditionel terrænetage med lejemål til dagligvarehandel.

Mikado house har en grundplan som et A, der åbner sig mod vest og dermed skaber det trapezformede atrium. Huset fordeler sig i to længehuse, som danner A’ets ben og i den korte forbindelsesbygning mod Amagerfælledvej i øst. I etagen vest for tunnelen er huset fællesområde kombineret med restaurant og kantine, placeret åben og tilgængeligt bag den elegante glasfacade.

Facader, dør- og vinduespartier består af: 3.700 m² glas-alufacade med både hængslede døre og skydedøre, 379 facadeelementer med lydglas, 8 store rytterlys og 900 m² ind-gangs/foyerfacade i 5 etager med røgvinduer og karruseldør.

Solafskærmning består af indfarvet dug af glasfibervæv placeret i pulverlakerede alumi-niumskassetter i facadernes farve. Dugen er transparent så udsigten bevares. Solafskærm-ning m.v. styres over husets CTS-anlæg.

Med henblik på at skabe optimal fleksibilitet er bygningen udført med intelligent styrede in-stallationer (IBI) til el, kraft og data.