Akutberedskabet

Fakta:

Bygherre:
Region Hovedstaden
Ingeniør:
Midtconsult
Areal:
1.050 m²
Årstal:
2012 - 2014
MC's ydelser:
Bygherrerådgivning

Region hovedstaden har med baggrund i pladsmangel ønsket at samlokalisere Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet. Baggrunden er pladsmangel i den nuværende placering på Herlev Hospital samt udvidelse af akutfunktioner i virksomheden, herunder AMK-lægevagtcentral og akutlægebiler, og et øget antal medarbejdere. Derudover kommer den fremtidige opgave med visitation til akutmodtagelser og -klinikker via akuttelefonen 1813.

Flytning af virksomhedens operative funktioner i AMK-Vagtcentralen, som for nuværende er placeret på Herlev Hospital, er anden etape. Fra AMK-Vagtcentralen styres blandt andet visi-tation via 112 samt disponering til ambulancer, akutlægebiler, sygetransporter samt redningshelikoptere, akuttelefonen 1813 samt psykiatrisk akutberedskab i Region Hovedstaden. Det er derfor af vital betydning, at AMK-Vagtcentralen er fuldt operationsklar, når flytningen foretages forventet i medio 2014.

Byggesagen er en forudsætning for akut visitation til akutmodtagelser og -klinikker, som skal realiseres inden udgangen af foråret 2014.

Generelt:

Byggeprojektet omfatter renovering og nyindretning af ca. 1.000 m² kontoretage til fremtidig domicil for akutberedskab for Region Hovedstaden – der ud over administrationsdelen omfatter 90 vagtarbejdspladser, der hver forsynes med IT-arbejdsstationer indeholdende 4 dobbelte PDS- og 4 fiberinstallationer. Indretningen sker i eksisterende bygning i Ballerup.

Der er i bygningen andre lejemål så afbrydelser af forsyninger som påvirker andre lejemål samt støjende arbejder sker under hensyn hertil

Arbejder omfatter: El-arbejder med bygnings-el og belysning, serverrum, netværkskabling, ABA, brandbeskyttelse af serverrum, No-break anlæg, nødstrømsanlæg (generatoranlæg), ventilation og køl, indeklimaforanstaltninger, sanitet og bygningsarbejder i øvrigt.

Der udføres desuden omfattende sikringsarbejder - adgangs – og terrorsikring.