Crown Plaza, Copenhagen Towers (Etape 1)

Fakta:

Bygherre:
SG Nord
Entreprenør:
Sjælsø
Arkitekt:
Dissing + Weitling architecture
Areal:
52.000 m²
Årstal:
2007 - 2010
MC's ydelser:
fuldt ingeniørprojekt samt brandrådgivning, byggeledelse/pladsstyring, fagtilsyn, myndighedsbehandling og ibrugtagningstilladelse af bygningen

CO2 neutral Hotel og Konferencecenter.

Det 52.000 m² store Hotel og Konferencecenter består af et 25 etagers højhus, reception og gæstefaciliteter i stueplan, et 7-etagers konferencecenter samt et ballroom med plads til 800 personer i kælderetagen. Der er anretterkøkken i forbindelse med ballroomet i kælderetagen, samt et stort produktionskøkken i sidebygningen til hotellet.

De underjordiske parkeringsfaciliteter er dækket af et terrasseret parkområde ved ankomsten til det 4-stjernede hotel. Den 10 etagers bygning mod syd indeholder 9.500 m² kontorlokaler, som i stueplan og på første sal er sammenhængende med hotel og konferencecentret.

Crowne Plaza hotel med 365 værelser, har haft bæredygtighed med lige fra starten af projektet. Masterplanen er orienteret for optimale dagslysindfald, ligesom udviklingen af selve planlayoutet i højhuset har haft orienteringen i forhold til dagslys som en vigtig parameter.

Byggeriets bæredygtige profil, der betyder at hotellets fremtidige drift bliver CO2 neutralt, forekommer bl.a. ved det fantastiske grundvandsbaserede varme- og kølesystem, der reducerer energiforbruget til opvarmning og nedkøling med op til 90% samt de ultratynde solceller på facaderne, der årlige producerer 55 parcelhuses elforbrug. Samtidig har hotellet brugt lavenergiteknologien i alt fra IT og hårde hvidevarer til badeværelsernes håndtørrer. Selv toiletartiklernes emballager er naturnedbrydelige.

Projektet indeholder Nordeuropas største bygningsintegrerede solcelleanlæg på 2.000 m², diskret integreret i facaden.

Det CO2 neutrale byggeri har opnået EU Green Building Certification samt Bygnings Reglementets Lavenergiklasse 2.

Byggeriet har i 2009 modtaget det ”Det gyldne søm”, som er Byggesocietetets hæderspris.