Fermaten, Herning

Fakta:

Bygherre:
Fermaten
Totalentreprenør:
c.c. contractor a/s
Arkitekt:
Kim Utzon, Årstiderne
Areal:
1.150 m²
Årstal:
2007 – 2008
MC's ydelser:
Konstruktions-
projektering.

Fra byhus/mindre tekstilvirksomhed til internationalt spillested.

Totalombygning/udvidelse af Fermaten – et af Danmarks førende regionale spillesteder for rytmisk musik.
 
Det eksisterende Fermaten er registreret som bevaringsværdig, hvorfor det renoveres med omhu, hertil kommer en ny og arkitektonisk spændende bygning. 


Opgraderingen bringer stedet op på internationalt niveau. Tilbyder et varieret program med ca. 150 koncerter årligt og med plads til 720 tilhørere.

Den nye bygning er koblet sammen med et ældre toetagers byhus og tilsammen danner de en dristig arkitektonisk komposition af nyt og gammelt. 

Balkonen på 1. sal er U-formet og omkranser gulvarealet foran scenen. Fra denne balkon har publikum et godt udsyn til de optrædende. Balkonen er indrettet til loungeområde og herfra er desuden adgang for musikerne til kunstnerlogen. Et stort foldet tag af zinkbeklædt krydsfiner spænder ud, samler og overdækker bygningskomplekset lige fra de bagvedliggende birum til det nye store koncertrum.

Selve koncertrummet og scenen er indrettet som ét stort åbent rum uden skæve arkitektoniske indslag. Der er indstøbt godt med PVC-rør i betonen, så man kan komme rundt i hele salen med kabler, fadølsslanger osv.

Husets primære funktioner er spillested for rytmisk musik og bygningen er indrettet meget praktisk med læsserampe, elevator til gear og en fleksibel indretning, der tilpasser sig arrangementerne.

Selve det store hovedrum er kulsort – en black-box – hvor lys og lyd er den væsentligste indretning. De mørke lokaler virker også mere intime i forhold til mindre arrangementer med få tilskuere.

Overalt i rummet er der opsat fladskærme som fungerer som skiftende udsmykning, der ændrer sig efter publikums alder og smag.