Regnvandsbassin og forlægning af Smalbækken

Fakta:

Bygherre:
Herning Kommune & Herning Vand
Arkitekt:
C. F. Møller
Areal:
50.000 m2 jordarbejde
Årstal:
2012
MC's ydelser:
Projektering, byggeledelse og tilsyn.

I forbindelse med etablering af et større nyt boligområde mellem Tjørring og Gullestrup, nord for Herning, er der opstået behov for ekstra fokus på regnvandshåndtering, da området ligger lavt tæt ved Smalbækken.

Som led i denne regnvandshåndtering og som sikring mod fremtidige klimaforandringer, er der etableret forbassin og regnvandsbassin med et samlet magasinvolumen på 7.600 m3 ligesom der er etableret et større vådområde langs bækken, der oversvømmes, når bækken går over sine bredder.
 
Smalbækkens forløb er i forbindelse med etablering af bassinerne lagt om med naturlige slyngninger der tilgodeser bassinerne og bassinernes placering og som gør Smalbækken til en attraktiv og rekreativ del af området til glæde for beboerne i området.