Munkesøparken, Kalundborg

Fakta:

Bygherre:
Boligselskabet Munkesøparken afd. Munkesøparken, Kalundborg v. DAB
Areal:
10.059 m²
Årstal:
2011 -
MC's ydelser:
ekstern tilstandsvurdering, helhedsplan, budget og ide-katalog.

Boligrenovering af Munkesøparken

Midtconsult har siden 2010 været rådgiver for DAB – Kalundborg Almennyttige Boligselskab i forbindelse med renovering og energiforbedringer af den eksisterende boligbebyggelse ”Boligselskab Munkesøparken, Afdeling Munkesøparken, Kalundborg/DAB” i Kalundborg.

Bebyggelsen består af 7 boligblokke i henholdsvis 2 og 3 etager med i alt 149 lejligheder, hvor de 119 lejligheder er omfattet af renoveringen. Bebyggelsen er oprindeligt opført i 1976 – 1979 og har siden været løbende vedligeholdt.

Midtconsult har udarbejdet grundlaget. Kuben Management i Kolding står for sagsbehandling med Landsbyggefonden i samarbejde med Midtconsult. Efter overtagelse af tilstandsrapporten (udarbejdet af mfa + jensen), er der udført ekstraordinære bygningsdelsundersøgelser med destruktiv indgreb, som blev aftalt med Landsbyggefonden.

Midtconsult har udarbejdet idé-katalog og budget for renoveringsopgaven ud fra tilstandsrapporten og de ekstraordinære undersøgelser. Forhandling med Landsbyggefonden omkring støtte pågår.

Idé-kataloget dannede grundlaget for den videre sagsbehandling ved Landsbyggefonden, kommunen og, beboerne ”workshops” hvor endeligt forslag til renoveringen vil blive vedtaget.

Høj grad af brugerinddragelse.

Underrådgiver til EKAS på ingeniørrådgivningen (Tekniske installationer for facadelukninger).