Støj i arbejdsmiljø
- støj og akustik under arbejde

Støj i forbindelse med erhverv er et område med stadig øget fokus, og der er stor forskel på, hvor meget det enkelte individ påvirkes, ligesom der er forskel på støjkilder. Selv stille samtale og musik kan være generende, alene fordi støjen har meningsindhold. Til gengæld bliver en dyb brummen fra et ventilationsanlæg måske slet ikke bemærket selv om det faktiske lydtrykniveau er højt.

Lov, krav og regler
Lovgivningen omkring støj i forbindelse med erhverv beskæftiger sig mest med høreskadende støj. Lovkravene for støj i forbindelse med erhverv er angivet i tabellen herunder.

Grænse Værdi Konsekvens Hvor højt lyder det
Grænseværdien for den samlede støjdosis for en samlet arbejdsdag på 8 timer. 85dB(A) Høreværn er påbudt, arbejdsmedicinsk undersøgelse. 80-85dB(A) kan sammenlignes med at stå to personer og råbe til hinanden i en dagligstue. Det er også støjniveauet i en tæt befærdet bygade.
 
Aktionsværdien for den samlede støjdosis over en 8 timers arbejdsdag. 80dB(A) Høreværn tilbydes, høreprøve.
Grænseværdi for spidsbelastning, impulser. 137dB(C) Høreværn er påbudt, arbejdsmedicinsk undersøgelse.   137dB(C) er lyden af en hammer mod en ambolt, et skud fra en riffel, en pegepind der smækkes i bordet, eller en tallerken der rammer et bord og går i stykker.
 
Aktionsværdi for spidsbelastning, impulser. 135dB(C) Høreværn tilbydes, høreprøve.

 

"Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet." Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006. http://www.at.dk/sw19871.asp

Det bør især bemærkes at der godt kan gives påbud selv om støjgrænsen er overholdt. Dette kan ske hvis der forekommer unødig støj som det er muligt at fjerne.

"Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø." Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005. http://www.at.dk/sw23308.asp

§21 påbud og §77 påbud er henholdsvis påbud om rådgivning og påbud om at ændre forholdene.

Midtconsult ydelser
Midtconsult råder over udstyr til at fortage støjkortlægning af støj i arbejdsrum, til at bestemme lokalernes akustiske egenskaber, som for eksempel efterklangstid, samt ikke mindst til at foretage flerdøgnsmålinger på den enkelte medarbejder.

Hvad enten det er medarbejdere i en daginstitution, på byggepladsen eller i industrien, så er det muligt at lave en undersøgelse af arbejdsgange, rutiner, som suppleret med en objektiv lydmåling, giver et præcist billede af om støjgrænsen er overskredet. Endnu vigtigere, så kan man få at vide hvor og hvordan den er overskredet. Det er dermed muligt, at optimere tiltag både i forhold til støjen, økonomien, driften og arbejdsglæden.

Kontakt hos Midtconsult