Fælledvej 1-3

Fælledvej 1-3 består af en butik og en række kollegieværelser med tilhørende udendørs opholdsareal. Bygningen består af 2 blokke, som er 3 etager høje og en blok der er 1 etage høj. Til sammen udgør blokkene en hesteskoformet bygning med 2 facader der vender ud mod et kryds mellem Skottenborg og Fælledvej. Mellem bygningens østfacade og Fælledvej er et ca. 10 meter bredt græsareal der anvendes til ophold.
Bygningerne på fælledved 1-3 er oprindeligt dimensioneret og konstrueret til erhvervsformål. I forbindelse med ombygning til kollegieværelser, skal kommunen udarbejde en lokalplan. Midtconsult har i den forbindelse fået til opgave at dokumentere at det indendørs trafikstøjniveau samt trafikstøjniveauet på udendørs opholdsarealer kan bringes til overholdelse af lokalt gældende krav ved udførsel af de rette tiltag.
 
Udendørs vejstøj
For at overholde gænseværdien på udendørs opholdsarealer har det været nødvendigt at dimensionere en støjskærm.
På baggrund af kortdata fra kort og matrikelstyrelsen samt ved at indtaste trafikdata for de nærmeste større veje kan beregningsprogrammet soundPLAN beregne trafikstøjniveauet på facade og på udendørs arealer ud fra gældende standarder. Ved hjælp af programmet er det undersøgt hvordan en støjskærm skal dimensioneres for at støjniveauet på det udendørs opholdsareal overholder støjgrænseværdien.
 
Facadeisolering
Støjskærmen dæmper kun støjen på det udendørs opholdsareal og på facaden i stueetagen mod øst. På øvrige facader hvor støjen ikke dæmpes (af støjskærm eller skærmene bygninger) er de udendørs støjgrænser på bygningens facader overskredet. Da boligerne ligger i et område til blandet byfunktioner, kan det accepteres at støjniveauet på facaden ikke overholder den vejledende grænseværdi, hvis det kan dokumenteres at støjniveauet indendørs er overholdt. Det er derfor undersøgt og dokumenteret, om den samlede facade til et kollegieværelse realistisk vil kunne støjisoleres tilstrækkeligt til, at de lokale krav til indendørs støjniveau kan overholdes med hhv. lukkede og åbne lydvinduer jf. miljøstyrelsens vejledning 4/2007 ”Støj fra veje” (eksempelvis ved anvendelse af specielle lydvinduer eller lydskodder).
 
 
Støjkort som viser støjudbredelsen i 1.5meters højde over terrænet. Samt valg af beregningspunkter på bygninger og på fælles opholdsarealer. Med og uden støjskærm.
Terræn og bymodel i 3D danner grundlag for beregningerne.

Kontakt hos Midtconsult

Se også: