SG huset, Svendborg kommune

SG-huset består af en stor multisal samt en række mindre haller til dans, rytmik og spring. Den høje lofthøjde på omkring 10 m i den store multisal samtidig med, at absorbtionsmængden på loftet kun udgør ca. 1/3 af det samlede loftareal gør, at der er behov for vægabsorption for at opnå tilstrækkelig lav efterklangstid til at kravet i henhold til byggeprogrammet overholdes. I de øvrige sale er loftet enten udformet som flådelofter eller med absorberende loftkasetter som vist på figuren.
Zoom

Jo mørkere område jo mere absorberende er det. Venstre billede top er den store multisal, mens højre billede top viser en google sketchup tegning af den store multisal, venstre billede bund viser en af de mindre haller til dans og rytmik, højre billede bund viser springsalen.

I sale som disse bryder overslagsberegninger med Sabines ligning sammen, fordi størstedelen af absorbtionsmængden er placeret på loftet. Dog hjælper ribber og vindueskarme og lignende til at der ikke opstår resonans og ekkoer imellem parallelle hårde vægge.
 
Midtsoncults opgave var i dette tilfælde at beregne efterklangstiderne i de forskellige sale og vurdere dem i henhold til byggeprogrammets krav. Beregningerne blev foretaget ved simuleringer af rummene i rumakustiksimuleringsprogrammet Odeon. Dette gav samtidig mulighed for at foretage auraliseringer i salene. Det vil sige, hører hvordan akustikken kommer til at blive i salene, inden første spadestik er foretaget.

Kontakt hos Midtconsult